KLF-generalforsamling vedtager tre resolutioner
I forbindelse med behandlingen af forpersonens beretning til den ordinære KLF-generalforsamling 2026, blev der vedtaget tre resolutioner.
Organisationsprocent på 100
Bestyrelsen havde foreslået en resolution om en målsætning om 100 pct. organisering på arbejdspladser, hvor KLF tegner overenskomst. I forslaget fra bestyrelsen hedder det bl.a.: Københavns Lærerforening skal være synlig, opsøgende og vedholdende i fortællingen om værdien af at stå sammen. Vi skal på skolerne og andre arbejdspladser – blandt nyansatte og i mødet med kolleger, der endnu ikke er medlemmer – invitere ind i fællesskabet og ind i en stærk forening, der skabes af medlemmerne og gør en forskel.
Vi vil arbejde for:
at alle medlemmer tager aktivt del i at byde ind i fællesskabet
at arbejde systematisk med organisering af alle medlemmer
at gennemføre en 100 pct. organiseringskampagne
at understøtte og styrke TR’s arbejde med organisering på arbejdspladserne
at styrke indsatsen fra læreruddannelse til ansættelse i Københavns Kommune
at organisering bliver en del af en lærerstartsordning i Københavns Kommune
Sammen vil vi arbejde for, at vi er 100 pct. organiserede i Københavns Lærerforening.
Et stærkt fællesskab er forudsætningen for en stærk fagforening – og jo flere vi er, desto stærkere står vi.
Denne resolution blev enstemmigt vedtaget.
Uddannede lærere og en styrket lærerprofession
KLF’s bestyrelse havde også fremsat et resolutionsforslag, hvori det bl.a. hedder: ”Hvis vi vil danne eleverne, må de undervises af uddannede lærere, der har frihed til at træffe faglige valg, handle, tage ansvar og med autoritet gøre deres indflydelse gældende i udviklingen af skole og undervisning.
En styrket lærerprofession kræver ikke kun lærere med høj faglighed. Den afhænger også af de rammer, lærerne skal udøve deres profession inden for. Lærernes forudsætninger for at løse en stadig mere kompleks opgave er blevet forringet. Forberedelsestiden bliver knappere, der er flere elever i klasserne, og der er mindre plads til kompetenceudvikling og faglig sparring.
Derfor vil vi i Københavns Lærerforening arbejde for:
at fastholde de lærere, der allerede arbejder i folkeskolen
at alle nyuddannede lærere får en lærerstartsordning
at bruge praktikken strategisk til at rekruttere nye lærere
at reducere brugen af løse vikarer
at få flere erfarne lærere til at blive længere i folkeskolen
at give alle ikke-læreruddannede mulighed for en læreruddannelse
at styrke viden om og forståelse for lærerarbejdet og betydningen af, at alle elever undervises af uddannede lærere
Lærerne kan ikke løfte en stadig mere kompleks opgave alene ved at løbe hurtigere. Det kræver investeringer i skolen, i uddannede lærere og i lærerprofessionen.”
Også denne resolution blev vedtaget enstemmigt af generalforsamlingen.
DLF-investeringer i våbenindustri
Endelig havde KLF-medlem Johan Elkjær foreslået en resolution, som opfordrer til en bred debat i Danmarks Lærerforening om, hvorvidt foreningens midler skal kunne investeres i våbenindustri i EU og Nato-lande, som foreningens hovedstyrelse har besluttet.
Resolutionen oplister bl.a. seks grunde til at debattere hovedstyrelsens beslutning:
Danmarks Lærerforening værdisæt er humanistisk og baseret på menneskerettigheder herunder faglige rettigheder. Det er grundlæggende for os, både som fagforening og som undervisere og omsorgspersoner for børn. Det bør der ikke kunne sættes spørgsmålstegn ved!
Investeringer i våbenindustrien deler DLF’s hovedstyrelse i et flertal og et stort mindretal på knapt en tredjedel. Det er rimeligt at antage, at investeringer i våbenindustrien på samme måde deler medlemmerne i Københavns Lærerforening og andre kredse af Danmarks Lærerforening.
Det er en unødvendig beslutning. Der er ikke et større afkast på investeringer i våbenindustrien over tid, og våbenindustrien er ikke afhængig af, om vi køber deres aktier.
Generel sikkerhedspolitiks stillingtagen er ikke nødvendig i en fagforening. Det kan være ok, at Danmarks Lærerforening udtaler sig om helt konkrete situationer, f.eks. en opfordring til en våbenhvile et sted i verden, hvor både lærere og skoleelever er ofre for krig, eller når et stort land overfalder et mindre. Men beslutningen om at investere i våbenindustri er et langt mere generelt signal om støtte til øget oprustning. Det kan man være enig i eller uenig i, men det er ikke nødvendigt for Danmarks Lærerforening at tage stilling til. Det klarer folketinget, de folkevalgte og demokratiet i den brede forstand.
Det er tæt på umuligt at sondre mellem investeringer i våben og investeringer i forsvar. For eksempel har Forsvaret deltaget i krigshandlinger udenfor Danmark 6 gange de seneste 30 år, men har ikke været nødt til at forsvare egne grænser. Derfor er det ord jongleri, når hovedstyrelsen taler om investeringer i forsvarsfirmaer
Våbenindustrien er ikke en industri med tradition for gennemsigtighed eller blot indsigt - af indlysende grunde. Det er ikke våbenindustrien, der bruger våbnene, det er køberne. Derfor er der grund til at være skeptisk i forhold til de specifikke betingelser, der omtales. DLF vil i praksis have meget begrænset indsigt i, hvad våbenindustrien producerer, hvem der køber våbnene, og hvor de ender med at blive brugt
Også denne resolution blev vedtaget af generalforsamlingen, som dermed opfordrer til en debat i foreningen om hovedstyrelsens beslutning.
De tre resolutioner kan læses i deres helhed her:
Uddannede lærere og en styrket lærerprofession
DLF-investeringer i våbenindustri