Københavns Lærerforening - en del af Danmarks Lærerforening

Om foreningen

Københavns Lærerforening (KLF) er en forening for lærere, børnehaveklasseledere, UU-vejledere og en række andre faggrupper på arbejdspladser i Københavns Kommune.

Billede af KLF's bygning på Frydendalsvej 24

Om Københavns Lærerforening (KLF)

KLF har eksisteret siden 1967 efter en sammenslutning mellem Københavns Kommunelærerindeforening (stiftet i 1891) og Københavns Kommunelærerforening (stiftet i 1895) og er en forening med et stærkt fællesskab og mange aktiviteter.

Københavns Lærerforening er en kreds i Danmarks Lærerforening, som har mere end 80.000 medlemmer over hele landet. Så når du er medlem af KLF, er du også medlem af Danmarks Lærerforening. Danmarks Lærerforening arbejder for lærere og undervisere på landsplan, mens KLF arbejder tæt på de lokale vilkår i København. Københavns Lærerforening har ca. 5.700 medlemmer. 

KLF er en professionsfagforening, hvilket betyder, at vi både varetager dine pædagogiske interesser på områder som f.eks. fagfornyelsen, digitalisering og AI eller Mangfoldige børnefællesskaber og dine faglige interesser, hvor vi f.eks. forhandler løn- og arbejdsvilkår.

I KLF søger vi indflydelse på dine arbejdsvilkår. Vi er til stede, når der behandles forslag eller vedtages budget i Københavns Kommune. Og når der skal tages stilling til, hvordan ny lovgivning skal udmøntes i København.

DLF er tilsluttet LC og FH. Københavns Lærerforening er tilsluttet KFF, Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation. KFF har til formål i sam­arbejde at udøve medlemsorganisationernes forhandlingsret i københavnske sager, der vedrører mere end én organisations medlemmer. 

 

Gå til presse

 

Om Kolonierne

Københavns Lærerforenings Kolonier administreres af kolonikontoret, der har adresse på Frydendalsvej 20 på Frederiksberg.

 

Siden 1891 har københavnske lærere taget på sommerkoloni med elever fra skolerne i byen. Den tradition er stadigvæk en fast del af Koloniernes aktiviteter. I for- og efteråret udlejes kolonierne til skoleklasser, der bruger de 29 kolonier til hytte- og lejrture. I weekender er det muligt for private at leje kolonierne.

En gruppe børn, der er på insektjagt i naturen, mens de er på koloni

Vil du vide mere om Kolonierne?

Foreningens vedtægter 

 

Læs vedtægterne (PDF)