Debatregler
Regler og retningslinjer for debat, kommentarer og debatindlæg på foreningens hjemmeside
Debat på Københavns Lærerforenings hjemmeside
Alle kan indsende debatindlæg til foreningens redaktion. Kommunikationskonsulent Jan Hulevad vurderer almindelige debatindlæg ud fra kriterier som aktualitet, relevans og emne og tager dermed stilling til, om debatindlægget kan bringes.
Det er et krav, at debatindlæg skal have indhold, som relaterer sig til de områder, Københavns Lærerforening beskæftiger sig med.
Debatindlæg må ikke bruges som reklame for aktiviteter eller tilbud til KLF’s medlemmer. Dette gælder også indlæg, hvor kommunikationskonsulenten vurderer, at indholdet har karakter af skjult reklame eller lignende.
Det er kommunikationskonsulentens ansvar at vurdere forholdene omkring debat, kommentarer og debatindlæg på tilhørende sociale medier.
Alle debatindlæg skal overholde gældende lovgivning. Derfor kan kommunikationskonsulenten afvise debatindlæg, der ikke lever op til reglerne, og som beskriver forhold, der ikke kan føres dokumentation for. Debatindlæg eller tilhørende kommentarer må ikke være injurierende, nedsættende, racistiske eller på anden vis grove. I så fald kan kommunikationskonsulenten moderere debatten og fjerne kommentarer, der overtræder reglerne for debat på hjemmesiden og tilhørende sociale medier.
Debatindlæg må ikke indeholde personfølsomme oplysninger.
Debat i valgkampe
I forbindelse med valgkampe i foreningen vil det være muligt at indsende indlæg af en lidt anden karakter. Disse indlæg skal ligeledes være holdt i en god tone.
Når du sender et debatindlæg til Københavns Lærerforenings hjemmeside:
Skal du sende det til kommunikationskonsulent Jan Hulevad på: 011@dlf.org
Skal du i mailen tydeligt angive dit navn, adresse, tlf.nr., arbejdssted og titel, så kommunikationskonsulenten kan komme i kontakt med dig som afsender
Er det hensigtsmæssigt, at dit debatindlæg indeholder en overskrift, en underrubrik og så selve debatindlægget
Skal debatindlægget være korrekturlæst
Du er velkommen til at medsende et vellignende foto af dig selv.