Lejeboliger
Københavns Lærerforening ejer flere beboelsesejendomme i København, hvor medlemmer af foreningen har mulighed for at leje en bolig. Ejendommene ligger i Vanløse og København K.
Det er ikke muligt at skrive sig på venteliste til ledige lejligheder. Alle ledige lejemål annonceres på hjemmesiden. Se ledige lejemål
Her kan du læse om de forskellige ejendomme:
Vanløse Allé 65-73, 2720 Vanløse
Ejendommen er opført i 1958 og ligger centralt ved Vanløse Station og Metroen.
Ejendommen indeholder 37 3-værelses lejligheder og tre 6-værelses lejligheder.
Lejlighederne på tre værelser er på 78 m² med altan.
Lejlighederne på seks værelser er i to plan på 145 m² og 146 m² med tagterrasse.
Alle lejligheder har bad og fjernvarme.
Huslejen for en 3-værelses lejlighed er ca. 5.100 kr. inkl. varme om måneden for de umoderniserede lejligheder og ca. 5.600 kr. inkl. varme om måneden for lejemål, der har undergået en lettere modernisering. Huslejen for en 6-værelses lejlighed er ca. 14.000 kr. om måneden inkl. varme.
Ved indflytning betales tre måneders leje i depositum samt tre måneders forudbetalt leje.
Hyltebjerg Allé 60 A-H, 2720 Vanløse
Ejendommen er opført i 1941 og har 45 1-værelses lejligheder og tre 2-værelses lejligheder.
Lejlighederne med et værelse er på 48 m² med vinkelstue, stort køkken, brusebad og en vestvendt altan, der vender ud mod grønne områder. Den typiske husleje, som afhænger af moderniseringsgraden, ligger på mellem ca. 3.500 kr. og 5.700 kr. inkl. varme og antennebidrag.
Den ene 2-værelses lejlighed er på ca. 70 m². De andre 2-værelses lejligheder er på 72 m². Den typiske husleje, der afhænger af moderniseringsgraden, er mellem ca. 7.400 kr. og 8.100 kr. inkl. varme og antennebidrag.
Ved indflytning betales et tre måneders leje i depositum samt tre måneders forudbetalt leje.
Nansensgade 52, 1366 København K
Ejendommen er opført i 1881 og har seks 4-værelses lejligheder, der er opstået ved at sammenlægge to lejligheder på hver etage. Fem af lejlighederne er på 97 m² og en af lejlighederne er på 87 m².
Ejendommen er byfornyet, og alle lejligheder har nye badeværelser og nye køkkenelementer.
Den månedlige husleje udgør ca. 12.500 kr. for lejlighederne på 97 m² inkl. varme, vand og antennebidrag og ca. 10.100 kr. inkl. varme, vand og antennebidrag for lejligheden på 87 m².
Ved indflytning betales tre måneders leje i depositum samt tre måneders forudbetalt leje.
Vil du vide mere?
Ved spørgsmål om udlejning kan du kontakte Københavns Lærerforening på tlf. 33 22 33 22.
Administration af Københavns Lærerforenings lejligheder varetages af: By & Bolig Ejendomsadministration, Falkoner Allé 3, 5. sal, 2000 Frederiksberg, tlf. 33 24 21 11, email: post@byogbolig.com
Danmarks Lærerforening tilbyder også udlejningsboliger.