Danmarks Lærerforening holder kongres

Traditionen tro indledte DLF’s formand, Gordon Ørskov Madsen, kongressen med et C. V. Jørgensen-citat, denne gang fra sangen ”En stor dag”, og dermed var en positiv tone slået an for folkeskolen, for lærerprofessionen og for samarbejdet med landets politikere. 

Formanden talte om nye toner fra regeringen i spørgsmålet om folkeskolens vilkår: ”Statsministeren siger, at det handler om lærernes arbejdsvilkår, hvis vi skal have flere uddannede lærere i folkeskolen,” sagde han. ”Regeringen har ikke en masse færdige løsninger, og det tror jeg er godt, for vi har brug for at finde løsninger i fællesskab. Derfor vil regeringen indkalde til en trepart om folkeskolen – en trepart, som vi naturligvis skal være en del af.”

”Jeg oplever, at lærerne bliver set – ikke som problemet, men som en del af løsningen”, sagde formanden.

Både KL’s formand, Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel, og den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke, havde sagt ja til at tale til DLF’s delegerede. 

Peter Rahbæk Juel tog udgangspunkt i sit eget samarbejde med Odense Lærerforening og de lokale parter i kommunen. ”Vi var ikke enige om alt, men vi var enige om, at vi ville folkeskolen. Det blev til det, vi kaldte ”Juni-erklæringen””, sagde han og fortsatte: ”Folkeskolen er for vigtig til, at vi går med hver vores egne løsninger. Vi skal finde dem sammen”, sagde han, og hilste regeringens forslag om en trepart om folkeskolen velkommen.

”Det er tydeligt, hvad folkeskolen egentlig er”, sagde undervisningsminister Magnus Heunicke i sin tale, ”nemlig vores vigtigste samfundsinstitution. Og jeg er glad for den debat, der er om folkeskolen, for den er tiltrængt og nødvendig. Og vi har jo et valg. Vi kan gøre, som vi plejer: Først kommer der en PISA-måling, der viser, at der er noget, der ikke fungerer godt nok, og så drøner vi ned i hver vores skyttegrav... ”, sagde han og fortsatte: ”Men vi skal gøre noget nyt denne gang. Der skal vi samles i det, vi har kaldt ”skole-treparten”.

”Vi kan kun vende udviklingen, hvis vi gør det i fællesskab. Derfor skal vi investere i folkeskolen,” sagde han også, og redegjorde for regeringens planer om at tilføre børneområdet 5 mia. kr. om året inden for de næste fire år.
 

Vedtagelse om trepart og uddannede lærere

Netop spørgsmålet om trepartsforhandlinger om folkeskolen var hovedtemaet i en udtalelse, der efterfølgende kom til debat som kongressens første egentlig punkt på dagsordenen. Formålet med udtalelsen var at give formand Gordon Ørskov Madsen klar opbakning til at indgå i et trepart-samarbejde og at formulere en direkte forbindelse mellem behovet for uddannede lærere i folkeskolen og lærernes arbejdsvilkår – herunder sammenhængen mellem tid og opgaver.

KLF’s forperson, Katrine Fylking, var på kongressens talerstol for at anbefale et ja til vedtagelsen. I sin anbefaling sagde hun bl.a.: ”Der har bredt sig en forståelse af, at en forbedring af lærernes arbejdsvilkår er en forudsætning for at kunne lykkes med folkeskolen. Det har vi sagt hele tiden. Nu siger politikerne på Christiansborg langt om længe det samme. Vi har lige nu muligheder, som vi har sukket efter i mange år, og det skal vi naturligvis glæde os over. Forbedringerne skal mærkes af læreren i klasselokalet.”

”Som fagforening skal vi altid se på alle muligheder for at forbedre lærernes arbejdsvilkår her og nu, men selvfølgelig også på konsekvenserne. Konsekvenserne for den danske model. Vores forhandlingsret og vores egen rolle som faglig organisation – den må vi selvfølgelig ikke svække. Det er en opmærksomhed, som vi hele tiden har,” fortsatte hun, og sluttede: ”Så, Gordon, du får et stærkt rygstød til at gå ind i arbejdet, men du skal også have et klart mandat til at sige nej, hvis arbejdet ikke er inden for rammen af vores ønsker. Det er jeg sikker på, at du vil klare godt, Gordon.”

Med enkelte justeringer godkendte kongressen vedtagelsen, der kan læses i sin endelige version her.

Debat om vedtægtsændringer

Endelig havde et flertal i DLF’s hovedstyrelse anbefalet at ændre foreningens vedtægter, så kongresperioden ændres fra et til to år. KLF’s næstforperson, Janne Riise Hansen, var på talerstolen for at støtte forslaget, som hun dog også foreslog nogle ændringer til, så det kunne fremgå af de ændrede vedtægter, at der skal afholdes et mødeforum for de kongresdelegerede i år uden en DLF-kongres. Hun sagde bl.a. i sin tale:

”Vi har rigtig mange gode fora på mange niveauer i vores forening, hvor vi mødes, og hvor vores foreningsdemokrati lever i bedste velgående.  Vi har gode erfaringer med afholdelse af lignende arrangementer på tværs af landet – vi har f.eks. haft god succes med udviklingsforum, hvor deltagerne fik ny viden og kunne reflektere og debattere med hinanden. Evalueringen af udviklingsforum viste også, at 89 % var tilfredse eller meget tilfredse med udbyttet og oplevelse af dagen. Der var stor tilfredshed med formatet, og 86 % svarede, at det i høj grad eller meget høj grad burde prioriteres igen. Og det er med fuld tillid til hovedstyrelsen, som selvfølgelig skal være dem, der planlægger form, indhold og evt. øvrige deltagere på mødeforummet.”

Efter en længere debat, hvor der også var flere, som ytrede ønske om at fortsætte med årlige kongresser i DLF, endte det med en afstemning, hvor hovedstyrelsens forslag som det mest vidtgående kom til afstemning først. Forslaget fik 215 stemmer for, hvilket var nok til at udgøre den totredjedel, som skal til for at ændre DLF’s vedtægter. Vedtægtsændringerne kan læses her.

Dermed blev det ikke vedtaget at indskrive et mødeforum for de delegerede i år uden kongresser i vedtægterne. Til gengæld gav Gordon Ørskov Madsen tilsagn om, at hovedstyrelsen vil arbejde med form for møder eller fora mellem kongresserne.

Efter kongressen sagde KLF’s forperson Katrine Fylking: ”Helt overordnet kan vi være tilfredse med en god kongres, hvor vi fik forholdt os til nogle af de udfordringer, som vores medlemmer lige nu kæmper med. Ikke mindst i forhold til at give vores formand et godt afsæt til at indgå et samarbejde med regering og kommuner, som skal forholde sig til rammer og ressourcer i folkeskolen de kommende år. Og som omsider også ser ud at lave en direkte kobling mellem lærernes arbejdsvilkår og kvaliteten i undervisningen.”

”Der var mange delegerede, som blandede sig i debatten om vedtægtsændringen om 2-årig kongreshyppighed fra kongressens talerstol, og det synes jeg er et tegn på, at vi stadig er gode til at forny og udvikle demokratiet i vores forening. Det var rigtig godt, at behandlingen af forslaget kom til at handle om både økonomi og demokrati, da det er to vigtige hensyn, som skal forenes. Det ene hensyn kan ikke stå over det andet. Herudover gav formanden nogle gode tilsagn om at arbejde videre med organiseringen og mødefora i foreningen for både tillidsvalgte, kredsformænd og kongresdelegerede. Det arbejde ser jeg frem til, og jeg er glad for, at den 2-årige kongresfrekvens blev vedtaget,” slutter Katrine Fylking.